| |
Forsiden
Fællestræning
Månedens løb
Kommende
aktiviteter
Løbsresultater
Løbehistorier
Alle motionsløb i Vest-
og Midtjylland
Billedgalleriet
Adresser
Vedtægter
Links
Webmaster:
Anders Bech,
toveanders@urtehave.dk
|
|
22/8:
80-årig løber maratonløb
´.
Finn Kristiansen, mere kendt under navnet Finn Fut, er 81
år (fylder 82 i sept.), men det forhindrer ham ikke
i at løbe maratonløb. Løb har været
en del af Finns arbejdsliv, for tilnavnet Fut har han fået,
fordi han som ansat i Søværnet i sin tid stod
for FUT (fysisk uddannelse og træning). Men motionsløb
(til fods og på cykel) begyndte Finn først rigtig
at interessere sig for efter arbejdslivet, og hans første
maraton løb han som 67-årig i 1996. Siden har
han løbet 6 maratonløb mere.
”Skal jeg skrive noget om maratonløb, må
det blive en kærlighedserklæring”, skriver
Finn Kristiansen.
Og videre:
Når man er tilpas letsindig og brænder for at
afprøve sig selv og for nye udfordringer, så
havner man i ”Hovski Snovski” situationer. DET
ER LIVET !
Ideen til at løbe Berlin-maraton blev nok født,
da jeg så en udsendelse i TV (okt. 1995), hvor 5 unge
fortalte om deres løb i Berlin. De deltog for at mindes
en afdød kammerat, som skulle have løbet i Berlin;
men forinden døde af AIDS. Og endelig fandt jeg ud
af, at jeg ikke var færdig med at lave ”manddomsprøver”.
Jeg fandt ud af, at alder ikke er en hindring, og at mange
gode oplevelser lå og ventede på mig i fremtiden.
Jeg spurgte mig selv: Er det ikke netop, når du bare
hopper ud, at der sker store ting? Husk, at fugleungen, der
forlader sin rede, jo ikke ved, hvad der sker; men den vælger
ALDRIG at dø i sin rede! Da jeg som 72-årig løb
Prag-maraton, og som 75-årig løb Berlin-maraton
i september 2004 og Paris maraton april 2005, var det ikke
med ordene ”det bliver den sidste” på læberne.
Nej, det var med håbet om, at jeg kunne lege med nogle
år endnu. Og det er da også blevet til flere maratonløb
siden, senest Rom-maraton i 2009.
Her i 2011 har jeg løbet ½-maraton i Holstebro
og Berlin, ”Bjergbaskeren” (12 km) ved Silkeborg
og lige nu forventer jeg også at deltage i Storåløbet
(måske alle 3 distancer) Skiveløbet og Vestjysk
½-maraton. 1. oktober gælder det ½-maraton
i Bruxelles.
Tiden må vise, om det bliver til flere maraton-løb.
Jeg tror det næppe. Jeg vil gerne til Rom-maraton igen,
men det bliver nok som hepper.
Hvorfor løbe? Der er nok lighed mellem os, som optræder.
Om man løber, synger, spiller skuespil, ja så
bliver man i egen forestilling midtpunkt for en samling mennesker.
Mennesker/tilskuere der kan finde på at klappe eller
give andre former for bifald. I tankerne er også vennerne
fra løberiet.
Det dejlige liv, som tillader Finn at være med, er jeg
selvfølgelig taknemmelig for.
En ikke-tilfredsstillende tid får mig ikke til at tro/håbe,
at det bliver bedre næste år; men måske
snarere, at jeg kan nok ”lege med” endnu én
gang! Til målstregen siger jeg: ”På gensyn!”.
Det fysiske: Jeg kan ikke presse mig, så jeg selv føler
at en uheldig grænse overskrides. Jeg har i øvrigt
en god læge, der interesserer sig meget for mit helbred
og ”mine udskejelser”. Min overgang fra kulhyd-
rat- til fedtforbrænding (”muren”) er ikke
mærkbar.
Træningen SKAL være sjov! Og det er den! Ellers
”gik” det ikke. Men selvfølgelig protesterer
benene somme tider; men så skal det psykiske slås
til. Hvis træningen ikke bliver passet og har været
tilstræk-kelig hård; - så bliver motionsløbene
ikke fornøjelsesture. I hovedet skal alle gode resultater
og oplevel-ser gives ”fri bane” under løb.
Derved kan jeg ignorere benenes bøn om hvile!
P.S. At løbe er jo blot at læne sig forover,
og før man falder skynde sig at flytte fødderne.
Følelser: Følelser er det svært at skrive
om; men jeg vil prøve at fatte mig i korthed –
og være 100 % subjektiv.
Da jeg i Rom-maraton løb rundt om Colosseum og havde
500 meter igen ”svævede” jeg, selv om jeg
havde været undervejs i 7 t. Det er jo alligevel en
sejr at gennemføre. Når jeg optræder føler
jeg mig velforberedt – jeg føler, at jeg på
mit niveau ER GOD. Jeg sætter mig mål –
og jeg når dem – næsten! Det er altså
ikke bare ved passage af en mållinje, der scores en
sejr, det er i nogen grad også en sejr at være
med. På sin vis føler jeg mig jævnbyrdig
med alle de andre. Alderen taget i betragtning kan det undre,
at jeg hurtigere er ovre en maraton end mange af de meget
hurtige – de unge og de midaldrende!
”At vove er at miste fodfæste for en tid;
ikke at vove er at miste sig selv!” (citat
Søren Kirkegård
Finn Kristiansen

Finn løber Vestjysk ½maraton
HER
KAN DU KLIKKE DIG IND PÅ FINNS DAGBOGSNOTATER FRA HANS
7 MARATONLØB
|