Forsiden

Fællestræning

Månedens løb

Kommende
aktiviteter

Løbsresultater

Løbehistorier

Alle motionsløb i Vest- og Midtjylland

Billedgalleriet

Adresser

Vedtægter

Links

Webmaster:
Anders Bech,
toveanders@urtehave.dk

25/6-2011: 70 årig løber sin første maraton.
Af Anders Bech

Da jeg var i 40'erne tænkte jeg: "Jeg må løbe en maraton, inden jeg bliver 50". Men det var ikke realistisk tænkt, for dengang løb jeg kun ét motionsløb om året, nemlig Storåløbet, og jeg løbetrænede bare en måned om året, nemlig i august, så jeg var i stand til at gennemføre Storåløbet.

Da jeg var i 50'erne tænkte jeg: "Jeg må løbe en maraton, inden jeg bliver 60." - Men selv om løberiet nu strakte sig ud over lidt flere måneder, fik jeg ikke tid til den løbetræning, der kræves for at gennemføre en maraton. Jeg havde mit fuldtidsjob med meget mere end 37 timer om ugen, og jeg havde min store fritidsaktivitet: haven (+ 5 bestyrelsesposter), som tog al min fritid. Og så var det jeg tænkte: Du når nok aldrig den maraton.

Men da jeg så gik på pension i 2003 som 63-årig fik jeg mere tid til at træne, og jeg løb samme år min første ½-maraton. Det var første gang jeg løb over 10 km i et løb. Nu bestemte jeg mig til at løbe en ½-maraton hvert år og måske gennemføre en hel maraton inden jeg blev 70. Det første overholdt jeg. Jeg har siden 2003 gennemført 13 ½-maraton og løbet Eremitageløbet 4 gange. Jeg prøvede også et par gange at tilmelde mig Avis-Maraton med henblik på at løbe en maraton, men hver gang vi skulle op og løbe 40-60 km om ugen, meldte knæet fra og det blev ikke til noget med den maraton.

I år 2010 lavede jeg så mit eget træningsprogram for maratonløb. Jeg kaldte det: "maraton-træningsprogrammet for tossede, svæklinge, debutanter og pensionister". Det indeholdt langt færre km end det program, man havde i avis-maraton. Der hvor de løb 40-60 km om ugen løb jeg max. 30-40 km om ugen, og mens de løb 810 km i 20 uger forud for maraton, løb jeg knap 600 km i 20 uger forud for maraton. Jeg satsede på Københavns Marathon i 2010, som lå før min 70 års-fødselsdag. Men jeg fik hælspore-problemer og måtte tage en lang pause. Til nytår 2011 startede jeg så på træningsprogrammet én gang mere med henblik på at gennemføre Københavns Marathon 2011. Jeg fik imidlertid lidt ondt i knæet midt i maj og tog ikke til København, men knæproblemerne fortog sig hurtigt og jeg fortsatte træningen og meldte mig til Randers Flodmarathon d. 25/6. Den foregik på 1/8 marathon-rundstrækning med start på Randers Fodboldstadion og en rundtur langs gader og senere Gudenåen. Man kunne melde sig til både 1/8, 1/4, 1/2 og en hel maraton. På den hele maraton skulle man altså løbe 8 omgange. Hver omgang sluttede med en rundtur om Randers Stadion, hvor en masse tilskuere klappede en frem. Jeg løb med et skilt på ryggen, hvor der stod: Maraton for tosse, svækling, debutant og +70er". Det betød, at jeg også ude på ruten fik megen opbakning og skulderklap af løbere, der overhalede mig (det var der en hel del, der gjorde!).Jeg var ældste deltager og lagde mig sidst i feltet. Jeg løb den halve maraton på 02.22.10. Jeg havde det på dette tidspunkt rigtig godt og tænkte "måske kan jeg gøre det på 5 timer", men dels fik jeg maveproblemer og måtte på toilet et par gange og egentlig blev jeg også noget træt efterhånden. Efter 6 omgange og altså gennemført 3/4 maraton, løb jeg videre på viljen. Nu var jeg så tæt på. Nu måtte det bære eller briste. Der var gået 3 t og 45 min og der var altså 2 t og 15 min til tidsgrænsen. Selv om jeg var træt, vidste jeg, at så lang tid skulle jeg ikke bruge på 10½ km. Men 7. omgang blev alligevel mere sej, end jeg havde ventet. Jeg mødte ikke nogen mur, men det blev sværere og sværere at flytte benene og på de sidste to runder måtte jeg gå, blot det gik en smule opad - og der hvor jeg løb var det med samme hastighed som almindelig gang. På sidste omgang fik jeg dog øje på næstsidste maratonløber langt forude. Det holdt mig igang, men jeg tænkte ikke på at indhente nogen på det her tidspunkt. Jeg kom som sidste ind i 05.20.21, men på stadion blev jeg skreget og klappet i mål. Og ved Randers Flodmaraton er der præmier både til nr. 1 og nr. sidst - så her på målstregen følte jeg mig helt høj og efter en omgang massage af to smukke og glade kvindelige fysioterapeuter følte jeg mig helt frisk igen og løb nærmest i bad.
Det er ikke sådan, at jeg drømmer om snart at løbe en maraton igen, men jeg er utrolig glad for, at jeg gjorde det. Jeg synes jeg fik bevist, at det er aldrig for sent at prøve (+70 år er ingen hindring, hvis man er i form!) - samt bevist, at mit "træningsprogram for tossede, svæklinge, debutanter og pensionister" er godt nok.Dette træningsprogram kan du downloade HER.

Inde på stadion. 7 omgange er gennenført. Nu mangler kun én omgang (1/8 maraton)

Ryg-skiltet gav megen opbakning ude på ruten. "Godt gået" råbte overhalerne. Ja, sidst på løbet var jeg nærmest "gående"!

Under løbsresultater kan du læse om Skovmotionisternes marathon-bedrifter.