| |
Forsiden
Fællestræning
Månedens løb
Kommende
aktiviteter
Løbsresultater
Løbehistorier
Alle motionsløb i Vest-
og Midtjylland
Billedgalleriet
Adresser
Vedtægter
Links
Webmaster:
Anders Bech,
toveanders@urtehave.dk
|
|
20/8-2011:
Scleroseramt løber videre
Knud Erik Aagaard er en af de flittigste løbere
til Skovmotionisternes fællestræninger, og samtidig
er han en rigtig positiv og venlig gut, der spreder god stemning
omkring sig – en rigtig løbeven. Da Knud Erik
for 9 år siden fik diagnosen: sclerose, kunne han lige
så godt have sat sig hen trist og bitter, men han valgte
en anden tilgang til livet og til det at have fået en
sygdom og et handicap, som kun betyder stadig tilbagegang.
Knud Erik har altid været en habil løber. Han
var sammen med to andre primus motor for at starte Fjordløbet
i Ringkøbing op i 1980, og han har for øvrigt
løbet Fjordløbet hvert år siden. Han har
også gennem årene gennemført 5 maraton,
og han valgte at fortsætte med at løbe på
trods af den svære diagnose. Knud Erik har evnen til
at fokusere på det, han stadig kan og glædes over
det, i stedet for at tænke på alt det han ikke
kan på grund af sygdommen. Når det gælder
løb, er det klart, at strækningerne er blevet
kortere, farten er blevet langsommere, og det sker også,
at han falder, fordi fødderne ikke altid vil som han
vil. Men hvorfor gå fra meget aktiv til slet ikke aktiv?
Hvorfor gå fra optimisme til pessimisme? Hvorfor gå
fra glæde til bitterhed? På grund af den pludselige
svære diagnose!
Som jeg ser det, har Knud Erik været eminent til at
fokusere på og glædes over alt det der trods alt
stadig kan lade sig gøre. Sygdommen betød, at
han måtte stoppe med sin køreskolevirksomhed
– men han har fundet andet han kunne tilbyde. Han har
været lokalformand i scleroseforeningen og gør
stadig et stort arbejde her, han er træner for nye løbere
i Skovmotionisterne, han stiller op for Skovmotionisterne
i flere motionsløb, og han har været med til
at starte MGU-løbeklub op i Mejrup i 2010.
Knud Erik (t.v) løber på
Skovmotionisternes hold til Stafet for livet (sept. 2007),
hvor Skovmotioniterne havde løbere på banen i
24 timer, og hvor vi samlede ind til kampen mod kræft.
Hverken Knud eller nogen af vi andre var på banen i
alle timerene. Der skulle bare være mindst én
fra holdet på banen i alle 24 timer. Her
er vi til ære for fotografen 7 på banen samtidig.
Jeg var en af Knud Eriks følgesvende ved 25-års-jubilæums-Fjordløbet
i 2004. Knud Erik havde de foregående 24 år løbet
10 km’eren og ville gerne gennemføre en sidste
10 km her ved jubilæet, så vi var en flok Skovmotionister,
der fulgtes med ham hele vejen – og Knud Erik kom igennem
- også uden at vi skulle bære eller skubbe. Men
det var svært og Knud Erik var sikker på, at det
blev den sidste 10 km. ”Men så løber jeg
bare kortere ruter”, sagde han med et smil. Siden har
han nøjedes med den korte rute, ”for så
længe jeg kan, vil jeg gerne blive ved” er hans
valgsprog – og endelig er der jo også børnebørn,
der gerne vil følges med bedstefar! Og her i år
løb han Fjordløbet for 32. gang – denne
gang nøjedes han med 3 km-ruten.

Bedstefar med barnebarn ved Fjordløbet
i 2006 (3-km)
I forbindelse med dette Fjordløb var der en lang artikel
om Knud Erik i Dagbladet. Jeg bringer herfra følgende
udtalelser fra Knud Erik:
- ”Jeg har endnu ikke fældet den første
tåre, og det vil jeg forsøge at lade være
med. Jeg glæder mig hver dag over livet, og det skal
man ikke græde over, selv om det nogle gange kan være
svært. Det er heldigvis sådan, at Vorherre har
været meget barmhjertig over for os, der har sygdommen
sclerose. Vi har bevaret muligheden for at se de lyse sider
i livet og de muligheder, der fortsat er trods sygdommen.”
- ”Jeg kan ikke det samme, som jeg kunne for ni år
siden. Men det havde – bekræfter alle –
været endnu mindre, hvis jeg ikke havde holdt mig form,
både fysisk og mentalt. Det nytter altså noget
at kæmpe”.
- På spørgsmålet om, hvordan han tackler
kriserne under et løb, svarer Knud Erik: ”Jeg
tænker ved mig selv, at jeg nok skal nå målet.
Jeg ved at det tager længere tid, end det gjorde tidligere.
Men det har jeg affundet mig ganske godt med. ”
- ”Jeg falder nogen gange under løbene, men der
har jeg oplevet vennernes hjælpsomhed. De er flinke
til at overlade det bedste af en skovsti til mig, da de ved,
jeg har problemer, dér hvor det er ujævnt.”
Vi håber meget for Knud Erik, at han mange år
endnu kan løbe videre. Det er altid hyggeligt at være
sammen med ham og rent mentalt er han et ”fyrtårn”
for os.
Anders Bech
|