opdateret d. 20/8-2011/ab
 

Forsiden

Fællestræning

Månedens løb

Kommende
aktiviteter

Løbsresultater

Løbehistorier

Alle motionsløb i Vest- og Midtjylland

Billedgalleriet

Adresser

Vedtægter

Links

Webmaster:
Anders Bech,
toveanders@urtehave.dk

 

20/8-2011: Scleroseramt løber videre
Knud Erik Aagaard er en af de flittigste løbere til Skovmotionisternes fællestræninger, og samtidig er han en rigtig positiv og venlig gut, der spreder god stemning omkring sig – en rigtig løbeven. Da Knud Erik for 9 år siden fik diagnosen: sclerose, kunne han lige så godt have sat sig hen trist og bitter, men han valgte en anden tilgang til livet og til det at have fået en sygdom og et handicap, som kun betyder stadig tilbagegang.
Knud Erik har altid været en habil løber. Han var sammen med to andre primus motor for at starte Fjordløbet i Ringkøbing op i 1980, og han har for øvrigt løbet Fjordløbet hvert år siden. Han har også gennem årene gennemført 5 maraton, og han valgte at fortsætte med at løbe på trods af den svære diagnose. Knud Erik har evnen til at fokusere på det, han stadig kan og glædes over det, i stedet for at tænke på alt det han ikke kan på grund af sygdommen. Når det gælder løb, er det klart, at strækningerne er blevet kortere, farten er blevet langsommere, og det sker også, at han falder, fordi fødderne ikke altid vil som han vil. Men hvorfor gå fra meget aktiv til slet ikke aktiv? Hvorfor gå fra optimisme til pessimisme? Hvorfor gå fra glæde til bitterhed? På grund af den pludselige svære diagnose!
Som jeg ser det, har Knud Erik været eminent til at fokusere på og glædes over alt det der trods alt stadig kan lade sig gøre. Sygdommen betød, at han måtte stoppe med sin køreskolevirksomhed – men han har fundet andet han kunne tilbyde. Han har været lokalformand i scleroseforeningen og gør stadig et stort arbejde her, han er træner for nye løbere i Skovmotionisterne, han stiller op for Skovmotionisterne i flere motionsløb, og han har været med til at starte MGU-løbeklub op i Mejrup i 2010.

Knud Erik (t.v) løber på Skovmotionisternes hold til Stafet for livet (sept. 2007), hvor Skovmotioniterne havde løbere på banen i 24 timer, og hvor vi samlede ind til kampen mod kræft. Hverken Knud eller nogen af vi andre var på banen i alle timerene. Der skulle bare være mindst én fra holdet på banen i alle 24 timer. Her er vi til ære for fotografen 7 på banen samtidig.

Jeg var en af Knud Eriks følgesvende ved 25-års-jubilæums-Fjordløbet i 2004. Knud Erik havde de foregående 24 år løbet 10 km’eren og ville gerne gennemføre en sidste 10 km her ved jubilæet, så vi var en flok Skovmotionister, der fulgtes med ham hele vejen – og Knud Erik kom igennem - også uden at vi skulle bære eller skubbe. Men det var svært og Knud Erik var sikker på, at det blev den sidste 10 km. ”Men så løber jeg bare kortere ruter”, sagde han med et smil. Siden har han nøjedes med den korte rute, ”for så længe jeg kan, vil jeg gerne blive ved” er hans valgsprog – og endelig er der jo også børnebørn, der gerne vil følges med bedstefar! Og her i år løb han Fjordløbet for 32. gang – denne gang nøjedes han med 3 km-ruten.


Bedstefar med barnebarn ved Fjordløbet i 2006 (3-km)

I forbindelse med dette Fjordløb var der en lang artikel om Knud Erik i Dagbladet. Jeg bringer herfra følgende udtalelser fra Knud Erik:
- ”Jeg har endnu ikke fældet den første tåre, og det vil jeg forsøge at lade være med. Jeg glæder mig hver dag over livet, og det skal man ikke græde over, selv om det nogle gange kan være svært. Det er heldigvis sådan, at Vorherre har været meget barmhjertig over for os, der har sygdommen sclerose. Vi har bevaret muligheden for at se de lyse sider i livet og de muligheder, der fortsat er trods sygdommen.”
- ”Jeg kan ikke det samme, som jeg kunne for ni år siden. Men det havde – bekræfter alle – været endnu mindre, hvis jeg ikke havde holdt mig form, både fysisk og mentalt. Det nytter altså noget at kæmpe”.
- På spørgsmålet om, hvordan han tackler kriserne under et løb, svarer Knud Erik: ”Jeg tænker ved mig selv, at jeg nok skal nå målet. Jeg ved at det tager længere tid, end det gjorde tidligere. Men det har jeg affundet mig ganske godt med. ”
- ”Jeg falder nogen gange under løbene, men der har jeg oplevet vennernes hjælpsomhed. De er flinke til at overlade det bedste af en skovsti til mig, da de ved, jeg har problemer, dér hvor det er ujævnt.”

Vi håber meget for Knud Erik, at han mange år endnu kan løbe videre. Det er altid hyggeligt at være sammen med ham og rent mentalt er han et ”fyrtårn” for os.

Anders Bech